Velkommen
Og tak fordi du har forvildet dig ind på min hjemmeside. Men nu du er her, håber jeg, at du klikker lidt rundt på de links for hjemmesider og artikler, som jeg har lagt ud her på siden, samt Alberts voksende fotoalbum.(optaget med samsung mobil)
Mit navn er Kim og jeg er oprindelig fra Nordsjælland. Tilflyttet nv. Jylland ult. 2019. F. 1964. Jeg er tømrer og har tidligere arbejdet som hundevagt med egen PH kåret schæfer.
Og hvad er så formålet med egen hjemmeside? Jo, først bliver jeg nødt til at indrømme, at det ikke er fordi jeg fået en eller anden åbenbaring eller starter et firma, ej heller et ønske om at udstille mig selv, for så kan jeg jo bare oprette en profil på Facebook (hvad jeg ikke har). Det er måske meget skuffende, men jeg bruger web platformen her til at skaffe mig noget erfaring. Har tidligere syslet med org. ASP, men dette er jo håbløst forældet nu. Siden her er bygget op på wordpress samt jAlbum. Sysler så med lidt kodearbejde hertil på hobbybasis..
Der vil på siden være noget om mig, samt mit nuværende og tidligere hundehold. Træning og sundhed både for hund og undertegnede, samt hvad der ellers falder mig ind.
Nogle enkelte private sider vil være med login.
Navnet “labra” kommer fra labrador. I tidernes morgen, dengang med dos, fax og bakelit telefoner med drejeskive, havde jeg 2 labber, og begyndte her at råfodre (barfe) hundene. På daværende tidspunkt fik jeg domænenavnet labra.dk, men opsage det igen efter en del år, grundet manglende interesse for hjemmesiden.
Fornylig – medio 2018 – da jeg googlede labra.dk, så jeg til min store overraskelse, at navnet igen var ledigt.
Skriv et svar